Siemens Jobs

Siemens corporate career site

Job Information

Siemens Løsningsorienteret tekniker med IT-kompetencer til Siemens Security in Vejle, Denmark

Job Family: Customer Services

Req ID: 371072

Savner du en hverdag med opgaver, der udfordrer din faglige viden? Har du evnerne til at tænke i nye løsninger, og tør du stå ved dine vurderinger? Så er det lige netop dig, der kan hjælpe os med at give vores kunder den allerbedste sikringsløsning på markedet!

I Siemens Smart Infrastructure søger vi en engageret tekniker, som tør at stå ved sine faglige kompetencer, og ikke mindst stole på sine vurderinger og beslutninger. Dét skal netop til, når du både alene, men også sammen med dit team af ildsjæle, medvirker til leveringen af komplekse løsninger indenfor Security. Vi står lige nu overfor mange spændende og komplekse opgaver, og du skal derfor have lyst til at udvikle dig, og gerne hoppe op ad stolen af begejstring ved muligheden for at sætte dig ind i nye løsningsmuligheder, teknologier og IT.

Du håndterer oftest mødet med kunderne selvstændigt, men du har altid har et bagland af passionerede teknikere, som står klar til at samarbejde, og hjælpe dig i gang med dine nye opgaver. I teamet sætter vi pris på ærlighed, gensidig respekt og vi forsøger altid at levere ydelser, som vi er stolte af.

Du arbejder med udgangspunkt fra din bopæl, som gerne ligger centralt i Jylland med mulighed for fleksibilitet ift. lokalisering af arbejdsopgaver.

Dine ansvarsområder

Du vil udføre opgaver i høj kvalitet inden for tyverisikring, adgangskontrol og videoovervågning, herunder:

  • Reparation, vedligeholdelse og spjældopgaver på securityanlæg, herunder opgradering af, og mindre udvidelser på, eksisterende systemer samt udskiftning af ældre og udtjent udstyr til nye tidssvarende anlæg

  • Sikre høj kundetilfredshed ved at yde kompetent service af høj kvalitet

  • Planlægning af daglige opgaver i tæt samarbejde med vores landsdækkende servicecenter i Vejle

  • Samarbejde på tværs af afdelinger og organisation i Smart Infrastructure

  • Agere sparringspartner for kunden og kolleger samt bidrage med ideer til nye tekniske løsningsforslag

Dine kompetencer

Vi ser gerne at du:

  • Er uddannet elektriker, sikringstekniker eller har en anden svagstrømsteknisk baggrund, gerne med erfaring inden for sikringsområdet

  • Har flair for IT og gerne erfaring med server drift og netværksopsætning

  • Formår at skabe og opretholde gode relationer og samarbejde med kunder og kolleger

  • Er udadvendt og arbejder selvstændigt og struktureret

  • Endelig behersker du dansk og engelsk i skrift og tale

Vi modtager gerne din ansøgning, selvom du har opnået dine kvalifikationer på en alternativ måde end ovennævnte – dine personlige kompetencer vil vægte højt.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af en åben og dynamisk arbejdsplads, hvor faglig og personlig udvikling står højt på agendaen. Vi tilbyder dig gode karrieremuligheder i et internationalt arbejdsmiljø med spændende udfordringer. Vores succes er skabt af vores innovative og dygtige medarbejdere, der med deres nysgerrighed og høje faglige kompetencer skaber ny viden og er med til at finde svar på nogle af verdens sværeste spørgsmål. Mød en af dine kommende kolleger her (https://www.youtube.com/watch?v=HdXD_8UfH_8) .

Lyder det som noget for dig?

Så ser vi frem til at modtage CV og ansøgning fra dig. Send os gerne din samlede ansøgning snarest, da vi afholder samtaler løbende, og vi tillader os at lukke for modtagelsen af ansøgere, når den rette kandidat er fundet.

Ønsker du yderligere information, kan du kontakte Service chef Line Vinding Andreasen på tlf. +45 20337804 eller på mail line.vinding@siemens.com. Har du spørgsmål til rekrutteringsprocessen, kan du kontakte Senior Talent Acquisition Partner Rikke Pihl på rikke.pihl@siemens.com.

Vi håber på at høre fra dig!

Bliv en del af Smart Infrastructure

Siemens Smart Infrastructure forbinder energisystemer med bygninger og industrier, hvilket giver os mulighed for at leve og arbejde mere effektivt og bæredygtigt. Med fokus på energieffektivitet og bæredygtige løsninger, hjælper vi vores kunder med at skabe et bedre indeklima og miljø, og er med til at fremtidssikre vores samfund. Læs mere om Siemens Smart Infrastructure her: siemens.dk/buildingtechnologies.

DirectEmployers